Problembaseret læring (PBL), handler kort fortalt om, at eleverne lærer at identificere, analysere, formulere og løse problemstillinger fra det virkelige liv. Baggrunden for at valget er faldet på denne netop tilgang, har flere årsager: Dels har den problembaserede tilgang vist sig effektiv i forhold til at højne elevernes engagement, trivsel og læringsudbytte, herunder om de oplever skoledagen som værende spændende eller ej. Herudover er netop evnen til at arbejde praksis- og problemorienteret noget af det, der efterspørges af det arbejdsmarked, som eleverne senere skal tage del i. Endelig kan denne tilgang være relevant i forhold til samtlige fag i fagpaletten. Effekten ved at indfase PBL på skoleområdet skal altså overordnet være:
større elevengagement og motivation
øget elevinddragelse
styrkelse af elevernes evne til at afdække, analysere og løse en problemstilling
bedre mulighed for differentieret undervisning (herunder at lade eleverne beskæftige sig med emner, der optager dem samt at udfordre dem der hvor de er fagligt)
udvikling af samarbejdskompetencer
mere spændende og varieret undervisning
Underviserrollen
Når man underviser ud fra PBL-tankegangen kræver det i langt højere grad, at man som lærer eller pædagog slipper tøjlerne, træder tilbage og ikke er så styrende. Når lærerne og pædagogerne får spørgsmålet ”I hvilken grad ændrer PBL-tilgangen din daglige undervisning”, svarer 83% at PBL ændrer deres daglige undervisning, men siger også, at den ændrede lærer/pædagogrolle påvirker og øger elevernes motivation.
60 % indikerer samtidig med, at den ændrede undervisningsmetode, giver mening i den daglige undervisning.
Eleverne
Den ændrede tilgang til undervisningen gør, at eleverne er mere engagerede og tager ejerskab og initiativ, lærerne udtaler:
Eleverne blomstrer op
Er mere motiverede
Eleverne synes, at det er sjovere at eksperimentere
Eleverne bliver af egen fri vilje mere medbestemmende
Eleverne bliver mere ivrige
Eleverne bliver mere selvstændige
Eleverne bliver bedre til at bruge hinanden i samarbejdet