Historien bag projektet

I de senere år har der været et stigende fokus på, at undervisningen i folkeskolen er præget af stillesiddende, facitorienteret og skriftligt arbejde. Både skolens interessenter og forskellige fagfolk har argumenteret for, at en praksisfaglig i højere grad end en ”boglig” undervisning kan motivere alle elever til at deltage aktivt i undervisningen og herigennem få det størst mulige udbytte af denne både fagligt og socialt. Ligesom en sådan undervisning kan bidrage til, at de færdigheder og den viden, eleverne tilegner sig i skolen, lettere kan bringes i anvendelse af eleverne – også uden for skolen (EVA, 2019).

Børne- og Familieudvalget i Rebild Kommune har gennem en lang periode været optaget af at sikre, at eleverne i Rebild Kommune oplever en spændende og motiverende skoledag og samtidig klædes bedre på til fremtidens arbejdsmarked - et fokus, der genfindes i byrådets vision 2030, hvori det hedder, at: "Vi bidrager til, at børn og unge bliver klar til at stå på egne ben og giver dem mod på fremtiden."

På Børne- og Familieudvalgets møde i  juni 2019, blev den problembaserede læring (PBL) vedtaget som fælles didaktisk metode til at understøtte en spændende og motiverende skoledag på tværs af skolerne i Rebild Kommune.

I skoleåret 2020/2021  indledte Rebild Kommune et samarbejde med Aalborg Universitet omkring et  pilotprojekt om problembaseret læring på Suldrup Skole samt samarbejde med A.P. Møller Fonden om problembaseret læring på alle skoler i Rebild Kommune.

Erfaringer og evalueringen af pilotprojektet er meget positive og der foreligger en overbliksrapport, hvor fagpersonalet på Suldrup Skole har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om erfaringerne med PBL. Helt overordnet tyder det på, at PBL har betydning for en mere motiverende skoledag. Selve overbliksrapporten fra fagpersonalet kan grupperes i respons ift. underviserrollen, eleverne, PBL på skoleplan og det videre.

PBL på skoleplan og det videre arbejde

Med projektet styrkes skolerne i at arbejde med de kompetencer elever har brug for i fremtiden, som for eksempel evnen til at samarbejde, tænke kritisk, kommunikere og være kreative og praksisfaglige. En stor andel af fagpersonlet på Suldrup Skole oplever, at eleverne har et fagligt, socialt og personligt udbytte af den ændrede undervisningsmetode og at tilgangen styrker elevernes tro på egne evner og kompetencer. På Suldrup Skole er det en kultur der vokser hen over tid. Overordnet set er det en meget positiv evaluering, hvor meget tyder på, at den ændrede tilgang til undervisningen, har en afgørende betydning for elevernes motivation og deltagelse. 

Med de gode erfaringer fra Suldrup Skole lykkedes det i foråret 2022 at opnå samarbejdet med A.P. Møller Fonden og Aalborg Universitet, og projektet er efter sommerferien 2022 startet op på Øster Hornum Skole, Karensminde Skole og Bavnebakken. I skoleåret 2023/2024 deltager Kilden, Haverslev og Sortebakken i projektet og i skoleåret 2024/2025 deltager Skørping Skole og LCH i projektet.

Overbliksrapporten fra Suldrup Skole bliver en del af  en antologi i Center for Grundskoleforskning, med titlen Bæredygtige skoleliv, - en fortælling om en pædagogisk omstillingsproces. 

Alle skoler deltager i en spørgeramme, når de har været igennem forløbet, det vil give et veldokumenteret grundlag for evaluering af det samlede projekt.